En god start på livet
Flere børn er motoriske usikre
De seneste år har flere og flere børn vist sig, at have motoriske udfordringer når de starter i skole. Et pilotprojekt med en 0.klasse i Vesthimmerland Kommune, foretaget af to fysioterapeuter i skoleåret 2016-17, har bl.a. vist at 10 af de 22 elever havde store motoriske usikkerheder, 12 havde små motoriske usikkerheder, og ingen af børnene havde en god, alderssvarende motorik. Eleverne blev alle testet ved starten af skoleåret med en såkaldte MUGI-test, som er særligt udviklet til børn i 0-2. klasse og måler børnenes færdigheder med en bold, deres koordination og balance.
Hverdagen med tablets , TV og computer skaber inaktivitet og motorisk usikkerhed.
Med en travl hverdag, så sker det desværre oftere, at mange børn helt ned til en meget ung alder placeres stillesiddende foran enten fjernsynet eller med en iPad. Derfor udfordres mange børn ikke naturligt i hverdagen i samme omfang som for fx 10 år siden. Dette kan være med til at bremse deres motoriske udvikling. Vores sanser skal stimuleres og trænes for hele tiden at udvikle sig.
Hvordan hjælper du dit barn med en naturlig og sikker motorisk udvikling
Der er utrolig mange måde hvorpå du kan hjælpe dit barn på vej til at udvikle en god og alderssvarende motorik. Det kan starte allerede fra børnene kun er få måneder gamle i form af fx babysvømning, rytmik eller efterfødselstræning/ Fit med din baby, hvor mor og barn træner sammen. Senere kan de deltage ved fx tumleleg og på diverse børnehold i forskellige foreninger hvor de selv kan begynde at være en mere aktiv del af diverse øvelser. Det handler i bund og grund om, at stimulere alle dit barns sanser på en sjov måde, så ”træingen” bliver en leg. På denne måde hjælper dit barn med at have forudsætningerne for at blive motorisk stærk, hvilket vil give dem mange både sociale og sundhedsmæssige fordele resten af deres liv.
Vores børneteam tilbyder sansemotorisk træning og tilbyder endvidere børnebehandling for børn med almindelige vilkår og special børn.
Motorisk udvikling stimulers i naturlig leg hvor fantasien slippes løs
Man kan sagtens stimulere ens barn derhjemme. Hvis du kigger dig omkring, er dit hjem allerede udstyret med masser af “redskaber” til fysisk aktivitet. Sofaen eller sengen kan fx bruges til mange sjove ting. Det er godt for balancesansen at slå kolbøtter, trille og stå på hovedet. Man kan også øve sig i at hoppe ned fra sofaen og se om man kan lande på benene og blive stående. Sammen med sofabordet, lænestolen og nogle tæpper og puder kan stuen danne de perfekte rammer til en balancebane, hvor man skal over, under, rundt om og igennem forskellige forhindringer. Sæt gang i fantasien, og tag ungerne med på råd, også de mindste. Man kan øge kravet til balancen ved at udføre banen med lukkede øjne, baglæns, eller med en pude eller ærtepose på hovedet. Kun fantasien sætter grænser, så hjælp dit barn på vej i livet med en veludviklet motorik i bagagen.
I videoen Motorisk træning for børn kan du følge og lade dig inspirere af vores fysioterapeut Louise Mellergaard Jakobsen til motorisk træning ved hos den private pasningsordning i Østervrå.