Børn, sansning og motorik
En fantastisk udvikling
Det er noget af et under at følge, hvor meget et lille, nyt menneskebarn udvikler sig i løbet af sit første leveår. Hvis et barn fortsatte med at vokse i samme takt efter sin 1 års fødselsdag, ville en 5-årig veje 850kg og være 2,95 meter høj!
Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder. Ordet motorik kommer fra det latinske ord 'motor' og betyder bevægelse. Med motorik menes vores evne til at reagere kropsligt på de sanseindtryk, som hjernen modtager. Sansemotorikken beskæftiger sig med, hvordan sanser og bevægelser gensidigt påvirker hinanden, og stimulerer hjernen. Kroppens sanseindtryk er en form for næring til hjernen. Hjernens normale udvikling er altså afhængig af at modtage en passende mængde sansepåvirkning.
Sansemotorikken tager udgangspunkt i tre primære sanser, og en række grundbevægelser
- Vestibulærsansen (Labyrintsansen/Balancesansen)
- Taktilsansen (Følesansen)
- Kinæstesisansen (Muskel-/ledsansen)
Grundbevægelser i sansemotorikken
- Krybe, Kravle, Gå, Løbe
- Hoppe, Springe, Hinke
- Snurre, Trille
- Svinge, Gynge, Vippe, Balancere
- Klatre, Trække, Skubbe, Kaste, Gribe
Hvad bruger vi sanserne til
Disse primære sanser sørger for, at vi som mennesker kan holde os oprejst mod tyngdekraften. Det er netop det babyer skal lære det første år og derfor er det vigtigt med aktiviteter der styrker netop disse tre sanser.
Man kunne måske ledes til at tro, at børn lærer at bruge disse 3 sanser helt af sig selv. Der fandtes jo ikke sansemotorisk legetøj i stenalderen, og der gik menneskene trods alt også – og løbe kunne de helt bestemt. Men husk på, at børns hverdag i dag er indrettet på måder, der ikke naturligt stimulerer deres sanser. Vi lever på andre måder i dag, med biltransport, TV og megen stilsiddende aktivitet ved elektroniske gadgets, hvor barnet ikke behøver at være aktivt. Den udvikling betyder, at vi voksne bør give barnet mulighed for at udvikle deres sanser på anden vis. Hvis et barn f.eks. sidder for længe ad gangen i en skråstol, får barnet ikke brugt nakken og ryggens muskulatur og får dermed heller ikke aktiveret hverken muskel-led-sansen eller balancesansen tilstrækkeligt. Alt det vil automatisk ske, når barnet bliver lagt på maven og kan bevæge kroppen frit.
Stimuler dit barn
Derfor kan vi som forældre sagtens gøre noget i forhold til stimulering af de tre primære sanser, på trods af livet langt fra stenalderen. Hvis vi tager udgangspunkt i grundbevægelserne ovenfor og barnets udvikling og modenhed, kan vi sagtens gøre en aktiv indsats for at hjælpe barnet med at styrke disse sanser. Og som bonus få masser af nærhed og god kontakt med barnet, evt. sved på panden og helt sikkert smil på læben.
Men nu handler det ikke om, at vi skal skemalægge timelange fitness seancer med lille Blobber. Lige såvel som understimulering kan bremse barnets udvikling, kan overstimulering stresse barnet, så det blokerer. ”Pas på de overophedede pandelapper” som Lola Jensen vil sige. Det handler i høj grad om at gribe øjeblikket og være til stede – både tæt på og på afstand og lytte til barnets signaler. Nogle gange kan legen vare 1-5min og andre gange måske 5-10 min.
I videoen Motorisk træning til børn kan du se, hvordan fysioterapeut Louise Mellergaard Jacobsen laver sansemotorisk træning med dagpleje børn. Endvidere kan du læse mere omkring klinikkens tilbud af børne-behandling.
Signaler du skal være opmærksom på ved dit barn
Bemærk at disse signaler også kan være tegn på, at der kan være andet i vejen. Er du usikker, så tal med din sundhedsplejerske.
Ved understimulering vil barnet virker passivt og uinteresseret, f.eks. hvis du lægger et stykke legetøj inden for dets rækkevidde.
- Barnet er uroligt og græder som udtryk for, at det keder sig
- Barnet virker tilbage i udvikling ved f.eks. at kravle eller sidde langt senere end normalt.
- Barnet virker indesluttet og tager ikke initiativ til øjenkontakt.
- Barnet virker ligeglad og giver hverken udtryk for glæde eller frustration.
Overstimulering:
- Barnet er meget uroligt, grædende og irritabelt.
- Barnet har svært ved at falde til ro og falde i søvn.
- Barnet har svært ved at koncentrere sig om én aktivitet.
- Barnet er flakkende i blikket.
- Barnet virker kropsligt frustreret og uroligt
