Julesul-Og hvad så?

Undersøgelser viser, at danskere generelt er blevet mere overvægtige, og især overvægt blandt børn er steget de seneste år.

Nu står julen for døren, hvilet for mange betyder hygge med familien og god mad i ofte lidt for store mængder. Så ja, måske den gennemsnitlige dansker tager et par kilo på i løbet af december måned, men pyt med det. De få ekstra kilo som man tager på i løbet af julen vil man ofte helt naturligt smide igen, så snart hverdagen med skole og arbejde vender tilbage i januar. Det er derimod de ekstra kilo man tager på mellem nytår og jul, som er de svære kilo at komme af med igen. Du skal derfor ikke fokusere for meget på vægten mellem jul og nytår, men derimod tænke dig mere om i perioden mellem nytår og jul.

Så nyd julens lækkerrier, men prøv at have princippet ”alt med måde” i baghovedet. For at nyde julens lækkerier efter princippet "alt med måde", så spis sanseligt. Nyd derfor hver mundfuld og brug dine sanser for duft, smag og konsistens. På denne måde vil du mærke mæthed langt hurtigere end hvis du spiser mens fokus er rettet mod alt andet end den lækre mad.

Bevæg dig imellem jule frokosterne

Udnyt derudover også, at du har nogle fridage til at hive familien med i skoven eller løbe dig en tur i fred og ro. Motion gør dig glad og giver plads til julens lækkerier. Helt uden dårlig samvittighed.

Det er derfor helt ok efter ferien at kunne sige følgende: ”Ja, jeg har nydt det hele i fulde drag!” Så længe man er bevidst om, at ferien slutter igen, og man efter ferien er opsat på, at skulle tilbage sporet igen med sunde vaner og rutiner. Er man indstillet på dette, så har man et godt udgangspunkt for at slippe af med de ekstra kilo. Det er som oftest tilstrækkeligt, at stramme lidt op mht. kost og motion og prøve at gøre disse få ændringer til faste vaner og rutiner i ens hverdag. Drastiske slankekure er derfor ikke nødvendige.

Hvordan påvirker vægten livskvaliteten

Studier viser bl.a., at et mindre vægttab kan resultere i øget grad af livskvalitet, reducering af daglige smerter, samt øge graden af funktionsevne hos slidgigtsramte. En simpel forklaring på dette er, at en lavere vægt belaster leddene mindre og dermed mindskes de smerter, der skyldes overbelastning af leddene. Dette gælder ikke kun for slidgigtsramte. Så et vægttab i sig selv vil derfor kunne være med til at reducere graden af smerter hos personer, der oplever smerter i leddene grundet for stor belastning.

Bevægelse nedsætter smerter

Ud fra fysiologien ved man, at der ved fysisk aktivitet/træning udskilles endorfiner i kroppen. Endorfiner betegnes som kroppens eget morfin, og kan være med til at mindske oplevelsen af stress og smerter. Derudover har træning også en indvirkning på noget, der hedder gate control mekanismen. Det skyldes, at der under fysisk aktivitet sker en øget grad af muskelaktivitet, hvilket resulterer i, at der sendes øget grad input til centralnervesystemet fra musklerne. Dette input kan gå ind og blokere det input der i forvejen kommer fra de aktive smertereceptorer, og herved lukkes smerteporten og oplevelsen af smerte vil reduceres under fysisk aktivitet/træning. 

Vægttab af mindre grad og fysisk aktivitet/træning kan derfor være med til at smertelindre. Så nyd blot julen og julemaden med god samvittighed, men husk ”alt med måde”.

Nytårsfortsætter

Start det nye år ud med, at gøre noget godt for dig selv i forhold til at få skabt gode vaner og rutiner i forhold til kost og motion, så du bl.a. kan få skabt dig en hverdag med færre smerter og med mere glæde.

Meld dig til motion sammen med andre, så i kan hjælpe hinanden afsted.

 

  Ring +45 9895 1721