Menisk - Meniscus

 

Hvad er en menisk:

I knæleddet er der to menisker (meniscus medialis og lateralis). Meniskerne er halvmåneformet bindevævsskiver der beskytter leddet ved at trykfordele belastningen i knæleddet. Menisken har herved stor støddæmpningsfunktion i knæet under gang og løb. Meniskens funktion er også sammen med korsbåndene, side ledbånd og musklerne at skabe stabilitet i knæet.

En skade på menisk kan ske akut eller aldersbetinget. Den akutte meniskskade sker typisk ved vridtraume og den aldersbetinget meniskskade har snigende debut og optræder oftest når der er artrose også kendt som slidgigt i knæet.

En skadet menisk vil typisk have en flænge/ flap eller revner i menisken. Denne ”flap” kan komme i klemme under belastning og give symptomer.

Hvad er symptomerne på en meniskskade:

  • Smerter i knæ ved belastning
  • Oplever ”klik” i knæet
  • Oplever at knæet ”låser”
  • Problemer med at strække og bøje det helt.
  • Hævelse

Hvad kan være årsag til skade på menisk:

  • Akut vrid traume
  • Aldersbetinget
  • Artrose/slidgigt
  • Overvægt

Hvordan behandles en meniskskade:

Aldersrelateret meniskskade:

Man er blevet mere tilbageholdende med at operere meniskskader når det gælder mindre skader-og aldersbetinget meniskskader. Med træning opnår de fleste bedring, så hverdagen fungerer næsten symptomfri. De fleste vil have glæde af fysioterapeutisk genoptræning og er årsagen til meniskproblemet artrose kunne GLA:D træning være løsningen.

Akut meniskskade:

Akut behandles skade efter POLICE-princippet. Er skadens omfang stor skal denne vurderes ved evt. yderligere artroskopi/ kikkertundersøgelse. Man forsøger, at bibeholde så meget af menisken som muligt. Er meniskskaden stor og der vælges operation bliver du typisk skinne behandlet i 6 uger og skal undgå kontaktsport i op til 6 måneder.

Du skal have fysioterapeutiske behandling og genoptræning:

  • Øvelsesterapi
  • NMES– Neuro muskulær el-stimulering
  • Manuel behandling
  • Led mobilisering
  • Kinesio tape

 

Læs vores relaterede blog indlæg:

Skader og vævsheling her

Tape her

  Ring +45 9895 1721

Fleksible

Klinikken har fleksible åbningstider og det vil således være muligt at få behandling uden for klinikkens normale åbningstider. Herom aftales nærmere med den pågældende terapeut.