Skader
En akut skade opstår på baggrund af en for høj belastning på et område, skaden vil opstå pludseligt. De første dage efter skaden opstod, vil du mærke at det er værst de første dage, hvor du har en inflammation (ses ved varme, rødme, hævelse, smerte), en akut skade kan eksempelvis være en forstuvning, et brud, et slag eller en fibersprængning og ofte ved sportsgene med højhastighedsidræt, idræt med hurtige retningsskift, faldrisiko og kontaktsport.
Modsat en overbelastningsskade, som opstår over tid, grundet af for mange gentagelser, det bedres ved pause/hvile, men du vil ofte mærke at skaden kommer igen ved fornyet belastning. Det er eksempelvis overbelastning af sener ved knogletilhæftninger. F. eks i lyske, albue, skulder, underben eller fod. En overbelastningsskade sker ofte i sportsgene med udholdenhed og hvor man har mange træningspas.
Typer af skader
Fibersprængning
En fibersprængning opstår af en mild forstrækning af enkelte muskelfibre, en svær fibersprængning består af en ruptur af musklen, hvor den bliver revet helt over. Skaden vil oftest ske ved det svageste punkt, som er i muskel/sene-overgangen, men kan også opstå i muskelbugen.
Hvis du får en fibersprængning, vil du sandsynligvis mærke et smæld og pludselig smerte, du vil nogle gange kunne se en blødning under huden, men det er ligeså normalt ikke at se en blødning.
Skaden vil opstå ved en pludselig bevægelse, en hurtig igangsætning eller et retningsskifte.
Forstuvning eller overrivning af ledbånd
En mild forstuvning er bare en forstrækning af et ledbånd, hvor en svær forstuvning består af en total overrivning af et ledbånd eller afrivning af et knoglefragment, hvor ledbåndet hæfter.
Forstuvninger kan ske omkring i alle led i kroppen, men de sker hyppigst i håndled og anklen.
Knoglebrud
Der findes mange forskellige knoglebrud, det kan alt fra en sprække i en knogle til en totalt brækket knogle, hvor det er tydeligt at se en fejlposition. I forbindelse med en forstuvning kan det være let at overse et brud. Knoglebrud kan opstå ved direkte slag, voldsomme vrid eller overbelastning.
Helings tider og faser
Akut fasen består af det første og andet døgn, som er efterfulgt subakut/helingsfasen som allerede starter på dag 2 og op til omkring 3 uger. Ved den tredje uge starter genopbygningsfasen/remodolerings fasen, som kan varer helt fra tre uger til tolv måneder afhængigt af skaden.
Efter en skade, kan ventetiden før du mærker en forbedring være lang, ved optimal genoptræning, kan du forvente nedenstående helingstider før du oplever en tydelig forbedring, alt afhængig af hvor alvorlig en skade du har pådraget dig.
Behandlings principper ved akut førstehjælp
Hvilken fremgangsmåde er bedst at anvende ved akutte skader. I Danmark anvendes tre principper. Det mest kendte princip er RICE, som er anvendt i minimum 40 år, har vist sig ved en undersøgelse af forskere fra Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, vist ikke at være den mest effektive. RICE Rest, Ice, Compression og Elevation, på dansk ro, is, kompression og elevation, er udskiftet med blandt andet POLICE, Protection, Optimal Loading, Ice, Compression og Elevation, som på dansk vil blive oversat til; beskyttelse af det skadende væv, tilstrækkelig belastning, is, kompression og elevation. Hvor man nu ikke længere skal holde sig i ro, for at det skadede væv, opnår en hurtigere heling, skal faktisk belastes og bevæges til den grænse så det ikke forværre skaden, men øger blodcirkulationen. Hvis man har behov for smertelindring kan man vælge at anvende is, kompression anvendes for at mindske hævelse og så kan man hæve benet efter det er blevet belastet, for at opnå smertelindring.
Et andet princip, som også kan anvendes, er PRICEM, Protection, Rest, Ice, Compression, Elevation og Movement på dansk, Beskyttelse, hvile, is, kompression, elevation og bevægelse. Som stemmer godt overens med PRICEM. Når skaden sker, skal du sørge for at beskytte skaden og hindre at den forværres. Du skal stoppe med den aktivitet som har givet skaden, du kan lægge is på, for smertelindring. Lægge et kompressionsbind for at mindske hævelse, ikke så stramt at du forhindre blodgennemstrømningen. Du kan ligeledes hæve benet for at smertelindre og mindske hævelse, og til sidst skal du sørge for at du bevæger det skadede væv, men uden at overbelaste det.
Smertestillende under akut skade, anbefales hvis du ikke kan sove for smerterne, men under genoptræning vil det ikke være optimalt, da du gerne skulle kunne mærke hvordan du belaster det skadede væv, så du ikke overbelaster vævet.
