Rygsmerter- en folkesygdom

Rygsmerter er en folkesygdom med store sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Udgifterne i forbindelse med smerter er så omfattende, at de udgør den næststørste post på sundhedsbudgettet. Ca. 80 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet opleve rygsmerter, heraf vil op imod 75% opleve tilbagefald indenfor de første 12 måneder. Rygsmerter er årsag til 15% af alle langtids sygemeldinger.

Forekomst og udløsende faktorer ved rygsmerter

Alle kan rammes af rygsmerter. Forekomsten er dog højest blandt 30-50 årige. Denne gruppe oplever typisk discus smerter, discus prolaps, facetleds smerter og smerter fra modic forandringer. De 60-90 årige oplever derimod oftest smerter i rygsøjlen grundet osteoporose frakturer (sammenfald), spinal stenose, spondylolistese og artrose.

Akutte rygsmerter kommer oftest fra muskler, ligamenter, discus og facet leddene. De opstår oftest i forbindelse med løft, vrid eller voldsomme bevægelser. De langvarige og kroniske rygsmerter er oftest et resultat af flere faktorer, så som fysiske, psykiske, sociale og arbejdsrelaterede faktorer. De ledsages ofte af inaktivitet og angst for smerter ved bevægelse.

Tungt fysisk arbejde, hyppige bøj og rotation af ryggen, tunge løft, mange gentagelser, statisk arbejdsstillinger, vibrationer og stillesiddende arbejde, overvægt og genetisk arv er blandt de faktorer der øger risikoen for rygsmerter.

Prognose ved rygsmerter

Observations studier viser at 30-60% af patienter med rygsmerter bliver raske igen inden for en uge. 50-80% inden for to uger. 90 % bliver raske inden for 6 uger og 95% inden for 12 uger.

Prognosen afhænger af symptom billedet. Prognosen og udsigt til hurtig bedring er som regel størst, hvis smerterne er lokaliseret i lænden. Lændesmerter med udstråling til benene har som regel en længere prognose. Prognosen og forløbet afhænger endvidere af, hvordan patienten reagere og handler på smerten. Uspecifikke lændesmerter har alle forskellige smertekilder, forløb, behandlings respons og prognoser. Uspecifikke/længerevarende tilbagevendende rygsmerter målretter GLA:D ryg konceptet sig til og her kan du læse mere omkring vores GLA:D ryg hold på klinikken.

Det gode ryg forløb

Vigtigst er en grundig fysisk undersøgelse og en god forklaring på årsagssammenhængen og prognosen. Indsigt i egen situation og forklaring på, hvorfor vævet giver smerte er altafgørende for det gode forløb.

Den bedste behandling er, at forblive aktiv igennem hele forløbet. Bevægelse styrker ryggen og mental trivsel mindsker smerten.

Angst får smerten til at stige. Følelsen af skrøbelighed og passivitet forlænger perioden med rygsmerter. Det anbefales derfor kun i den akutte fase at aflaste efter behov. ”Den næste stilling er den bedst stilling”. Det vil sige, at skift imellem stående, gående, liggende og siddende stilling.

Undgå sygemelding ved rygsmerter

Efter blot 2-3 ugers sygemelding daler sandsynligheden for tilbagevendelse til jobbet markant. Er det muligt bør man fastholdes i jobbet med skånehensyn og naturligvis under hensyntagen til den konkrete situation.

Udredning og behandling af rygsmerter

De fleste rygsmerter bliver konservativt behandlet med god effekt. Søg hjælp, råd og vejledning hos læge eller fysioterapeut. Du vil blive instrueret i ryg relevante øvelser. Fysioterapeuten vil behandle dine smerter samt rådgive dig i forebyggende tiltag og muligheder/skånehensyn for fastholdelse på arbejdsmarkedet.

MR-scanning benyttes i beskeden omfang. 50% af raske mennesker over 30 år har discus forandringer i lænden. Ændringerne bliver større med alderen ganske enkelt fordi vi lever og bevæger os. Det er en helt naturlig proces. Ligesom vi får gråt hår og rynker. En besked om ”skæv ryg” kan blive mental barriere for bevægelse. Kun ved langvarige og uforklarlige rygsmerter vil et røntgen eller MR-scanning give mening som led i behandlingen.

Indlæg af fysioterapeut Louise Gjelstrup Olesen