Overbelastningsskader

Hvad er en overbelastningsskade

En overbelastningsskade er mange ting. I princippet er de enten udløst af et traume, altså en enkeltstående påvirkning så kraftigt, at vævet ødelægges, eller af overbelastning, som er konstante eller gentagende påvirkninger, hvor vævet ødelægges på sigt.

Skader behøver ikke nødvendigvis opstå under sport, men kan også været i forbindelse med arbejde, hverdagsgøremål eller fritidsaktiviteter. Eksempelvis er ensidigt gentaget arbejde kendt for at kunne medføre diverse skader. Et velkendt fænomen er musearmen, som opstår ved for meget computerarbejde, hvor overbelastninger i nakke, skuldre og ryg er heller ikke ualmindelige. Dog opstår overbelastningsskader også ofte i forbindelse med træning, hvor nogle eksempler kunne være tennisalbue, golfalbue, løberknæ osv.

Hvad skal man være opmærksom på ved overnelastningsskader

Det gælder om så tidligt som muligt at opdage kroppens signaler på en overbelastning. Overbelastningsskader kommer snigende over tid, så de kan være vanskelige at opdage. Nogle af de signaler man skal holde øje med er smerte ved fysisk aktivitet, tiltagende stivhed i kroppen, afbrudt nattesøvn pga. smerte og hævelse. Som en hovedregel er der ingen fare på færde hvis smerten/ubehaget går over af sig selv indenfor en uge. Men forsætter dine smerter gennem længere tid, eller er det den samme smerte, det samme sted hver gang, så bliver du nødt til at reagere og få ændret belastningen for ikke at udvikle kroniske tilstande i vævet.

Søg hjælp, hvis smerten forsætter

Ved overbelastningsskader er det vigtigste at finde frem til årsagen for skaden, og jo hurtigere man opsøger hjælp jo bedre, for jo længere man går med en skade eller skavank, dets længere tid tager det at komme over, og man gør tilstanden mere kompleks end nødvendigt. Din krop vil gøre det den kan for at undgå smerten eller ubehaget, ved at kompensere, som på længere sigt kan give smerter andre steder eller skabe en ny skade. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at undersøge din overbelastningsskade og finde årsagen til dine gener. Din krops opbygning kan have stor relevans for skaden. Skinnebensbetændelse kan for eksempel skyldes stivhed i fodens led, forkert fodstilling eller muskulær ubalance et sted i underkroppen. For at komme over skaden er det altså ikke nok at behandle det smertefulde område, men i stedet at gå et skidt tilbage og fjerne årsagen til at skaden er opstået.

Hvad kan du selv gøre ved en overbelastningsskade

Lige meget, hvilken type belastning man udsætter kroppen for – om det er træning, arbejde eller dagligdagsgøremål, så er det vigtigt, at man afveksler sine arbejdsstillinger hele tiden, for at undgå ensidig belastning. Så, hvis du for eksempel har stillesiddende arbejde, så husk at komme op og stå og bevæge dig rundt en gang i mellem.

 

  Ring +45 9895 1721