Træning i naturen.

Træning i naturen lyder måske som gammel vin på nye flasker, idet vi har løbet og cyklet igennem årtier, men ikke desto mindre har naturens indflydelse på menneskers sundhed fået stor international interesse de seneste år.

 

Naturen reducere stress og depression.

I takt med at flere og flere af os har stillesiddende arbejde (af mere eller mindre stressende karakter?) får vi brug for et sted hvor vi både kan være aktive og samtidig koble af.Videnskabelige undersøgelser viser, at hvis man bor tæt på grønne omgivelser, vil man bruge dem mere – og grønne omgivelser får os til at være mere fysisk aktive. Desuden kan grønne omgivelser stimulere sociale relationer og samvær samt reducere stress. At gå i naturen kan forebygge depression og i en undersøgelse vedrørende følger efter brystkræft viste det sig at 2 timer i naturen om ugen gav færre bivirkninger. Så den kan noget den natur! Det har vi også fået øjnene op for i Danmark, hvor der indrettes naturområder og terapihaver med det formål at fremme befolkningens sundhed.

 

Naturen inviterer til bevægelse

Naturen inviterer til bevægelse. Variationer i terrænet – en bakke, en stub - og årstiderne der ændrer landskabet omkring os, skaber lyst og glæde og motivation. Måske er motivationen svær at finde, når du står og kigger ud i efterårsmørkets regn og rusk? Men hvornår har du sidst hoppet i en vandpyt uden at få et smil på læben?! Og god varme i kinderne?? Og naturen kan andet og mere end det. Psykologerne Kaplan & Kaplan mener, at naturen er vores redningsplanke! Hvis hjernen er overbelastet som f.eks. ved stress, så kan den ikke restituere. Det moderne menneske har brug for et sted, hvor hjernen kan koble af og restituere. Evig og altid er vi online og til rådighed og der stilles flere og større krav til os både på arbejde og i fritiden. Men når du befinder dig i naturen, stiller den ingen forventninger til dig. Den er krav løs, så du får lov at være i fred, hvilket gør det f.eks. at gå en tur i skoven eller langs stranden til terapi i sig selv. Det kan også være at ligge i græsset og kigge op på skyerne eller lede efter en firkløver på marken. Hvornår har du sidst krammet et træ?? Og så lige på falderebet: Vi bor midt i en fantastisk natur – brug den på alle tænkelige måder og på alle årstider! For: Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning :o)

 

 

  Ring +45 9895 1721